Ancient and Mystical Order Rosae Crucis
Symbol
Et gyldent kors med en rød rose i centrum, korset repræsenterer det menneskelige legeme, og rosen symboliserer den menneskelige sjæl i evolutionsprocessen.
Natur
Filosofisk, initiatorisk og traditionel, ikke-religiøs og apolitisk global bevægelse, åben for både mænd og kvinder, uanset etnicitet, religion eller social status.
Motto
« Den størst mulige tolerance indenfor den videst mulige frihed.”
Formål
At bevare den filosofiske lære, som Rosenkorserne har ladet gå i arv fra den ene til den anden gennem århundreder; denne lære har forbindelse til universets, naturens og selve menneskets mysterier.
Antal medlemmer
Cirka 250.000 over hele verden.
Traditionens oprindelse
Rosenkors-traditionen daterer sig tilbage til mysterie-skolerne i det gamle Egypten under det 18. dynasti, ca. 1500 f. Kr. I disse skoler, hvis eksistens nu er anerkendt af de fleste historikere og egyptologer, samledes de indviede for at studere skabelsens mysterier, derfor ordet ”mysticisme”, bogstaveligt forstået som ”studie af mysterier”.
Med tiden affødte studiet en gnosis, som så blev overført til det gamle Grækenland, Romerriget, Europa i middelalderen, for til sidst at blive samlet af Rosenkorserne i det syttende århundrede.
Den historiske oprindelse
Ud fra et rent historisk perspektiv forlod Rosenkorserne deres anonymitet i 1623, da de gjorde sig selv kendte i Frankrig ved et opslag, som blev sat op i Paris’ gader: ”Vi, repræsentanterne for Rose-Croix’s Højere Kollegium gør vort ophold i denne by synligt og usynligt … ”. Få år tidligere havde de offentliggjort tre Manifester for tidens tænkere: ”Fama Fraternitatis” (1614), ”Confessio Fraternitatis” (1615) og ”Christian Rosenkreutz’ Alkymiske Bryllup” (1616).
I marts 2001 udsendte A.M.O.R.C. et fjerde Manifest: ”Positio Fraternitatis Rosae Crucis”, der blev efterfulgt af et andet i 2014 – ”Appellatio Fraternitatis Rosae Crucis”. I det attende århundrede var der en tæt forbindelse mellem Rosenkorserne og Frimurerne, men de to organisationer er nu fuldstændig uafhængige. Siden begyndelsen af det tyvende århundrede har A.M.O.R.C. været sponsor for den Traditionelle Martinist-Orden, en bevægelse der er baseret på den franske filosof Louis-Claude de Saint-Martin (1743-1803).
Genoprettelse
I 1909 tog den amerikanske esoteriker Harvey Spencer Lewis (1883-1939), som havde været interesseret i Rosenkors-filosofien i mange år, til Toulouse i Frankrig for at møde Rosenkorsere i Frankrig, hvor Ordenen praktisk talt lå i dvale. De indviede ham og betroede ham opgaven at genoprette Ordenen i USA, så den senere kunne blive genintroduceret i Europa, når omstændighederne blev mere favorable (Første Verdenskrig lurede allerede i horisonten). Harvey Spencer Lewis fuldførte denne opgave og gav Ordenen navnet ”Antiquus Mysticusque Ordo Rosae Crucis” (Rosenkorsets Gamle og Mystiske Orden), for på den måde at fremhæve dens historie og traditionens oprindelse. Efter Anden Verdenskrig spredtes A.M.O.R.C. efterhånden over hele verden.
Nuværende struktur
A.M.O.R.C. strækker sig ud over hele verden. Den inkluderer adskillige jurisdiktioner, der hver især dækker alle lande, der på tværs af grænser har samme sprog. Der er således jurisdiktioner for det tyske, engelske, spanske, franske, italienske, græske, russiske, skandinaviske, japanske osv. sprog. Hovedkvarteret for hver jurisdiktion omtales almindeligvis som ”Storloge” og ledes af en Stormester, som vælges for en femårs periode, som kan forlænges. Som helhed bliver Ordenen superviseret af et Højeste Råd. Dette råd består af stormestrene fra alle jurisdiktioner og ledes af en Imperator, som også er valgt for en femårs periode, der kan forlænges. (Udtrykket ”Imperator”, som allerede blev brugt i det attende århundrede, kommer af den latinske vending ”Imperare sibi”, som betyder ”at mestre sig selv”).
Undervisning
Indtil 1909 blev Rosenkors-læren kun overleveret mundtligt på steder, som blev holdt hemmeligt. Det er derfor, at Ordenen engang blev betragtet som et hemmeligt selskab. Siden da er læren blevet sat på skrift og sendes i form af monografier til medlemmerne hver måned, eller via internet til de medlemmer, som har adgang dertil. Undervisningen er delt over 12 grader, som hver er viet til studiet af store filosofiske eller mystiske emner – det guddommeliges natur, Universets oprindelse, stoffets struktur, tidens og rummets begreber, livets love, målet for evolutionen, den menneskelige sjæl og dens egenskaber, bevidsthedens stadier, psykiske fænomener, dødens mysterier, livet efter døden og reinkarnation, traditionel symbolik, osv. De indeholder også en række øvelser, der er viet til at lære nogle fundamentale teknikker i mystik – afspænding, koncentration, mental skabelse, meditation, spirituel alkymi …
Medlemsmøder
Sideløbende med at de skriftlige lektioner studeres hjemme, kan de Rosenkorsere, som måtte ønske det, møde op i loger og deltage i gruppearbejde. Formålet med disse møder er at give enhver mulighed for frit at udveksle opfattelse af kulturelle og filosofiske emner. Det er også på disse steder, at Rosenkors indvielser overleveres. Det sidste er ikke obligatorisk, men anbefales på grund af deres spirituelle interesse. Bemærk også, at A.M.O.R.C. afholder regulære kongresser, hvor Ordenens medlemmer kan deltage i regionale, nationale, internationale eller globale samlinger. Uanset omfanget giver de alle en ramme for mystiske og venskabelige aktiviteter.
Berømte mennesker
I de seneste århundreder har mange berømte mennesker været medlemmer af Rosenkors-Ordenen eller været i kontakt med den. Blandt dem er Paracelsus (1493-1541), Francis Bacon (1561-1626), Michael Maier (1568-1622), Robert Fludd (1574-1637), Jacob Böhme (1575-1624), Comenius (1592-1670), René Descartes (1596-1650), Elias Ashmole (1617-1692), Baruch Spinoza (1632-1677), Isaac Newton (1642-1727), Wilhelm Leibniz (1646-1716), Benjamin Franklin (1706-1790), Greven af Saint-Germain (1696?-1784), Cagliostro (1743-1795), Michael Faraday (1791-1867), Joséphin Péladan (1858-1918), Claude Debussy (1862-1918), Marie Corelli (1864-1924), Papus (1865-1916), Erik Satie (1866-1925), François Jollivet-Castelot (1868-1937), Nicolas Roerich (1874-1947), Edith Piaf (1915-1963), Yves Klein (1928-1962), osv. I dag omfatter A.M.O.R.C. stadig tænkere, videnskabsfolk og berømte kunstnere, men de forbliver sædvanligvis anonyme.
